Kvalitet & Service
Vores mål er - med respekt for miljøet - at fremstille og levere varer af høj kvalitet til vore kunder. Ved blandt andet en fokuseret indsats - hvor kunden altid har den samme kontaktperson fra A til Z - og ved at levere til tiden overalt i Danmark, når vi vores mål.
Virksomhedens aktiviteter er underlagt en lang række krav til procedurer med det mål at fremme kvaliteten i alt hvad vi foretager os.
Produktionsmæssigt er vores betonelementproduktion underlagt Dansk Beton Certificering (DBC) i henhold til normerne DS 411, DS 481 og DS 482, hvilket i praksis betyder, at vores produktion forløber efter ganske bestemte retningslinier og skal opfylde en lang række krav. Løbende kvalitetssikring og kvalitetskontrol er således nøgleord for vores kvalitetschef og hans stab.
Generelt bestræber vi os på kontinuerligt at lære og blive endnu bedre. Således forsøger vi at servicere vores kunder bedst muligt igennem dialog ved dels at øse af vores erfaring dels lytte til hvad vi kan gøre bedre. |