Filigranelementer
Filigranelementer kombinerer de bedste egenskaber fra pladsstøbte konstruktioner (stærke samlinger) og traditionelle betonelementer (kvalitet og tid). Brugen af filigran er økonomisk attraktiv og dermed et konkurrencedygtigt alternativ.
Filigranløsningen fungerer både som forskalling, udgør en del af den endelige mængde beton og indeholder samtidig den nødvendige konstruktionsarmering. Overfladekvaliteten er høj, leveringstiden er kort og montagen sker hurtigt.
Filigranelementer leveres både som væg- og dækelementer og anvendes til opbygning af almindelige vægge og dæk, hele kældre, sikringsrum samt bjælkefri pladedæk m.m.
En filigranvæg består normalt af to 5-6 cm. tykke betonplader, der sammenholdes af indstøbte filigrandragere i en afstand, som svarer til væggens endelige tykkelse. Et filigrandæk består af en enkelt 5-6 cm. betonplade. Vægge og dæk (til den ønskede dæktykkelse) udstøbes i én arbejdsgang for at opnå optimal styrke.
Vi kan som regel levere filigranelementer med kort varsel.
|